Fra venstre: Nathasja Rasmussen, Mads Rundstrøm, Ulrik Simoni, Svend-Erik Skov, Bendt Heinemeier og Dan Betak.

Republik Nu er glade for at kunne annoncere, at organisationen har valgt en ny bestyrelse på vores generalforsamling i søndags den 17. marts. Den nye bestyrelse består af en blanding af velkendte ansigter og nye medlemmer, der sammen vil arbejde for at gøre Danmark til en republik.

Den hidtidige bestyrelse, som har ledet Republik Nu siden ekstraordinære generalforsamling i efteråret, er genvalgt. Dette inkluderer formanden Mads Rundstrøm, næstformanden Dan Betak, kassereren Svend-Erik Skov, og sekretæren Bendt Heinemeier.

Udover den genvalgte bestyrelse er vi også stolte over at byde velkommen til de tre nye bestyrelsesmedlemmer: Carl Buch Højbjerg, Nathasja Rasmussen og Ulrik Simoni.

Den nye bestyrelse vil konstituere sig snarest muligt.

For yderligere information, kontakt:
Formand Mads Rundstrøm – 20 18 80 09