Republik NU arbejder for en helt ny grundlov, der som minimum skal indeholde nedenstående paragraffer for statens grundlæggende organisation:
§1 Afgrænsning af stats- og styreform
Danmark er en Republik med parlamentarisk demokratisk regeringsform
(Vores parlamentariske demokrati er velfungerende og skal fastholdes)
§2 Fastlæggelse af folkesuverænitetsprincippet
Al lovlig myndighed i Danmark udgår fra folket
(Det er vigtigt, at fastslå dette princip, som kaldes folkesuveræniteten. I dag har Danmark et såkaldt indskrænket monarki, men indskrænkningerne er ikke fastsat, og det kunne selvsagt blive ubehageligt i en undtagelsessituation)
§3 Fastlæggelse af magtens tredeling
Den lovgivende magt ligger hos Folketinget. Den udøvende magt ligger hos den siddende regering. Den dømmende magt ligger hos domstolene.
(Dette gode demokrati- og retsstatsprincip praktiseres i Danmark, men er diffust beskrevet i den nuværende grundlov, og kongen har nominelt del i den udøvende magt, hvilket igen i en undtagelsessituation kunne føre til store problemer.)
§4 Præsidentembedets funktion
Præsidenten virker som forhandlingsleder ved regeringsdannelse og modtager regeringers opsigelser.
Stk. 2. Præsidenten underskriver love og kan nedlægge foreløbigt veto og videresende sagen til forfatningsdomstolen, såfremt hans lovkontor når frem til, at en given lov ville være forfatningsstridig. Dette kan dog højst udskyde vedtagelsen i 2 uger, da folketinget ikke kan tilsidesættes som øverste lovgivende instans.
Stk. 3 Præsidenten repræsenterer Danmark ceremonielt overfor udlandet ved modtagelse diplomater samt ved besøg af og besøg hos fremmede statsoverhoveder og på visse internationale møder. I det omfang møder og samtaler strækker sig udover det ceremonielle, er præsidenten forpligtet overfor den til enhver tid siddende regerings udenrigspolitik samt internationale konventioner og aftaler, som republikken Danmark har tiltrådt.
Stk. 4 Præsidenten har immunitet efter samme regler som folketingsmedlemmer.
§5 Procedure for præsidentvalg
Enhver myndig statsborger kan opstille til præsidentvalget. Folketingsmedlemmer kan indstille en kandidat, ligesom enhver med 50.000 vælgererklæringer kan stille op.
Præsidenten vælges herefter af alle stemmeberettigede borgere gennem to almindelige valghandlinger. De to kandidater, som får flest stemmer i første runde, går videre til anden runde, som afholdes senest tre uger senere. Den kandidat, der opnår flest stemmer med simpelt flertal i anden runde indsættes ved en ceremoni senest en måned efter som republikken Danmarks præsident. En embedsperiode er på fem år, og den samme person kan højst sidde to perioder i alt.
§6 Forfatningsændringer
Ændringer i denne forfatning kan ske ved en folkeafstemning på begæring af et simpelt folketingsflertal. Ved denne folkeafstemning, skal der være 2/3 som stemmer for forslagsændringerne, og mindst 50 procent af de stemmeberettige skal have afgivet deres stemme. Der kan ikke stemmes om forfatningsændringer i de år, hvor der er præsidentvalg. En forfatningsændring kan ikke give en siddende præsident mere end de to perioder, som er beskrevet i paragraf 5.
(det skal gøres eksplicit strafbart for en siddende præsident at forsøge at forlænge sin periode udover to gange 5 år)
*
Overvejelser
Det er et fast ritual i autokratiske lande, at landets forfatning ændres, så en siddende præsidents periode forlænges. På den måde kan denne præsident konsolidere sin magt ganske voldsomt. Sådan kunne man starte et monarki! Det fænomen er en meget væsentligt grund til, at det ikke skal være alt for nemt, at ændre en forfatning. Imidlertid skal det heller ikke være umuligt, for grundlove er ikke naturlove, ligesom de ikke er hellige forskrifter.
I Republik NU kan vi ikke nøjes med lappeløsninger. Selvom Grundlovens nuværende paragraf 88 gør det meget svært at ændre samme grundlov, må og skal det ske. Det er der to grunde til:
For det første skal monarkiet afskaffes. Det kan ikke lade sig gøre uden en gennemgribende grundlovsændring, da kongen optræder overalt i grundloven.
Den anden grund er en kulturel ændring, vi ønsker os. I et land med en veluddannet befolkning bør samlingspunktet ikke være en tilfældig fyrstefamilie. Den rolle tilkommer i stedet en moderne velformuleret forfatning. Med moderne menes, at de retsprincipper – menneskerettigheder med mere – som er udviklet siden 1849, skal indarbejdes. De principper praktiseres på mange måder allerede, men kun gennem en masse fortolkning af jurister. En velformuleret forfatning vil derfor både være juridisk stringent, og kunne forstås af enhver borger med almindelig skolegang.
Den nye grundlov bliver samlingspunkt, fordi alle kan forstå den og føle ejerskab til den.
Dette kulturelle ejerskab er også bolværket mod et andet fænomen; en del diktaturstater har faktisk flotte forfatninger med rettigheder osv., men kulturelt er det tydeligvis muligt for diktatorer at ignorere det. Nogle vil derfor sige, at det er kulturen i f.eks. Skandinavien der, som skaber en rimelig retstilstand. Vi tror, at det er en vekselvirkning, for man kan jo heller ikke forestille sig et Danmark uden love – det ville være en invitation til mange former for kriminalitet. Altså en kommende republiks borgere skal samles om, eje og forsvare denne republiks forfatning og i grundtræk dens andre love.
Vi forestiller os, at det af forarbejderne til den nye forfatning fremgår, hvordan præsidenten uddeler ordner og hæderstegn. Det bør være efter offentliggjorte beslutninger fra et folketingsudvalg. Det er naturligt og ikke uvigtigt for en stat at anerkende en særlig indsats. Sådan en anerkendelse bør dog være resultat af en transparent proces, hvilket slet ikke er tilfældet i dag for det, som kaldes ordenskapitlet kongeriget Danmark
**
En grundlovgivende forsamling vil desuden skulle tage stilling til:
– Menneskerettighedernes status.
– Præcisering ministeransvar og indskrænkning af muligheden for at regere lov- og forfatningsstridigt under dække af et folketingsflertal.
– At indføre en forfatningsdomstol. Det kan eventuelt ekspliciteres, at højeste ret har denne rolle, og man kan eventuelt udvide denne retsinstans med en afdeling for forfatningsspørgsmål.
– Det digitale overvågningsproblem og andre demokratiudfordringer skabt af digitaliseringen.
– Beskrivelsen af vores parlamentariske demokrati og vores retssystem vil skulle opdateres sådan, at en ny forfatning afspejler de to på mange måder velfungerende systemer, som kun i begrænset omfang skal ændres.
– At en moderne republik naturligvis er sekulær og ikke favoriserer et enkelt trossamfund. Det kan sagtens indføres samtidig med, at gamle kirkebygninger og anden kulturarv beskyttes.