Republik Nu

Privatlivspolitik

Dataansvarlig

Republik Nu er ansvarlig for de personoplysninger, vi behandler om dig.

Republik Nu
℅ Bendt Heinemeier
Skovmærkevej 5
3460 Birkerød
CVR-nr.: 32 24 43 78
E-mail: info@republiknu.dk

Hvad vi bruger oplysningerne til

Vi behandler kun de oplysninger, du selv giver os, og kun til det, du har givet dem til:

  • Medlemskab. Navn, e-mail, telefonnummer og postnummer, og hvilke år du har betalt for. Vi bruger dem til at holde styr på medlemskabet, opkræve kontingent og holde kontakt med dig om foreningen. Vi ringer nogle gange til nye medlemmer for at byde velkommen.
  • Bestillinger i webshoppen. Navn, adresse, e-mail, telefonnummer og hvad du har købt. Vi bruger dem til at sende varen, opkræve betalingen og svare dig, hvis der er noget med ordren.
  • Tilmelding til arrangementer. Den e-mailadresse, du tilmelder dig med, så vi ved, hvem der kommer.
  • Henvendelser. Det, du skriver til os, så vi kan svare.

Grundlaget er den aftale, vi har med dig, og for regnskabsbilag de regler, vi skal følge i bogføringsloven. Et medlemskab af Republik Nu siger noget om din politiske overbevisning, og den slags oplysninger må vi behandle, fordi vi er en forening med et politisk formål, og fordi oplysningerne bliver hos os (databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra d).

Vi bruger ikke dine oplysninger til reklame, profilering eller automatiske afgørelser, og vi sælger dem ikke.

Hvem vi deler med

Vi videregiver kun det nødvendige, og kun til dem, der skal bruge det: vores betalingsudbyder, det trykkeri, der producerer og sender varen (navn og leveringsadresse), og de leverandører, der driver vores hjemmeside og e-mail. De må ikke bruge oplysningerne til deres egne formål. Enkelte af dem kan behandle oplysninger uden for EU/EØS, og det sker på et af de grundlag, databeskyttelsesforordningen tillader.

Derudover videregiver vi kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det.

Hvor længe vi gemmer

Oplysninger om dit medlemskab gemmer vi, så længe du er medlem, og i to år derefter. Tilmeldinger til arrangementer sletter vi, kort efter at arrangementet er holdt. Regnskabsbilag, herunder oplysninger om bestillinger og betalinger, gemmer vi i fem år efter udgangen af det regnskabsår, de hører til, fordi bogføringsloven kræver det. Henvendelser sletter vi, når de er færdigbehandlet.

Cookies og statistik

Vi bruger kun cookies, der er nødvendige, for at siden virker. De ligger på din egen enhed i op til seks måneder og kan ikke bruges til at følge dig andre steder. Derfor spørger vi dig ikke om samtykke.

Vi laver anonym statistik over, hvordan siden bliver brugt, med et værktøj, der hverken sætter cookies eller registrerer, hvem du er. Der er ingen annoncer og ingen sporing på siden.

Sikkerhed

Vi behandler dine oplysninger fortroligt og har truffet de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal til, for at de ikke går tabt eller kommer til uvedkommendes kendskab.

Dine rettigheder

Du kan bede om at se, hvad vi har om dig, få rettet noget, der er forkert, få det slettet, få begrænset behandlingen eller få dine oplysninger udleveret. Du kan også gøre indsigelse mod, at vi behandler dem. Skriv til info@republiknu.dk, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Er du ikke tilfreds med den måde, vi behandler dine oplysninger på, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.