Argumenter for en republik

1. Lige borgere

   Landets øverste embede bør ikke være forbeholdt én familie. Demokratisk legitimitet skal komme fra borgerne, ikke fra afstamning.

2. Ansvar frem for særstatus

   Et offentligt embede skal have klare opgaver, åben økonomi og regler for ansvar og udskiftning. I dag gør § 13 kongen ansvarsfri.

3. Et fællesskab, vi selv former

   Vi samles om folkestyre, frihedsrettigheder og fælles institutioner. Historie og tradition kan leve videre uden et arveligt embede.

Folketinget og regeringen står fortsat for den politiske kurs. Et ikke-arveligt statsoverhoved repræsenterer Danmark ved statsbesøg og fælles mærkedage. Valgmåde, embedsperiode, beføjelser og afsættelse fastlægges demokratisk. Her viser vi retningen, ikke en færdig forfatning.

Ikke en amerikansk præsident. Magten skal ikke samles hos én person. Målet er at bevare det parlamentariske folkestyre.

»Monarkiet er en del af vores historie«

Jo, men Det var stavnsbåndet også.

Historien er vigtig og fascinerende, og den bliver hos os, mens samfundet udvikler sig. Vi har afskaffet meget, der også var en del af vores historie: stavnsbåndet i 1788, adelens privilegier i 1849 og forældres ret til at revse deres børn i 1997. Ingen vil genindføre dem af den grund. Slotte og fortællinger lever videre som fælles kulturarv.

»Kongehuset er det, der forener os«

Nej Noget bedre forener os.

Vores fællesskab er demokratiske institutioner, forholdsvis lige muligheder, en stærk oplysningstradition og fredelige måder at løse konflikter på. Det fællesskab er vi også en del af. Hvis kongehuset samlede alle danskere, fandtes Republik Nu ikke.

»Monarkiet giver stabilitet«

Nej Stabiliteten kommer fra os, ikke fra kronen.

Institutioner fungerer ved deres principper, ikke ved enkeltpersoner. Monarkiets svaghed er netop, at det afhænger af, hvem der bliver født til embedet. Finland, Island og Tyskland er stabile demokratier uden konge. Stabiliteten skyldes befolkningen og kulturen, og den gør det muligt at afvikle monarkiet roligt og velordnet.

»Kongen er rar og gør det godt«

Jo, men Det er ikke pointen.

Man kan sagtens synes godt om kongen og samtidig være republikaner. Vores argument handler om systemet, ikke om en persons karakter. Spillereglerne skal også holde, når en fremtidig arving ikke lever op til vores tillid.

»Kongen er bare en kransekagefigur«

Nej Kongen har uformel magt.

Hoffet uddeler ordener og inviterer til selskaber, som mange gør meget for at komme med til. Kongen leder statsrådet og har fortrolig adgang til landets mest indflydelsesrige politikere. Den indflydelse er hverken valgt, gennemsigtig eller underlagt kontrol.

»Kongen har jo ingen formel magt«

Rigtigt Og heller intet ansvar.

Kongen handler gennem ministrene, som bærer ansvaret, og kongelige beslutninger kræver en ministers underskrift. Men § 13 gør også kongen ansvarsfri. Landets øverste embede kan hverken stilles til ansvar eller udskiftes.

»Grundloven beskytter os«

Jo, men Kun hvis nogen håndhæver den.

En ministers underskrift er ingen kontrol, hvis minister og konge arbejder sammen. I provisorieårene 1885–94 regerede Estrup med foreløbige finanslove imod Folketingets flertal, med kongens opbakning. I dag forbyder §§ 15 og 46 det, men regler virker kun, når nogen håndhæver dem.

»Det sker ikke i vores tid«

Delvist Det er godt hundrede år siden.

Den 29. marts 1920 afskedigede Christian 10. regeringen Zahle, uden at den havde fået mistillid. Påskekrisen endte med et kompromis 4. april, og først i 1953 blev parlamentarismen skrevet ind i grundloven. Det er ingen genvej i dag, men en påmindelse om, hvorfor embedets grænser skal være klare.

»Flertallet vil beholde monarkiet«

Ja Så respekterer vi det.

En republik skal gennemføres demokratisk. § 88 kræver vedtagelse i Folketinget både før og efter et valg og en folkeafstemning, hvor mindst 40 % af alle stemmeberettigede siger ja. Vi vil overbevise, ikke overrumple.

»Så får vi bare en dårlig præsident«

Måske Kun hvis embedet designes dårligt.

Et valgt statsoverhoved kan også være dårligt. Derfor er det ikke nok at skifte ordet »konge« ud med »præsident«. Magten skal afgrænses, og der skal være klare regler for ansvar, embedsperiode og afsættelse. Og en dårlig præsident kan vælges fra. Det kan en konge ikke.

»Kongehuset trækker turister«

Nej Slottene flytter ikke.

Turister kommer for Tivoli, Nyhavn og Legoland, og Amalienborg og Rosenborg står der også i en republik. Ingen har dokumenteret, hvor meget turisme der afhænger af en regerende kongefamilie, så vi gætter ikke. Statsformen skal afspejle folkesuveræniteten, ikke turistbrochuren.

»Kongehuset sælger danske varer«

Nej Det er aldrig påvist.

Tyskland, Finland og Schweiz er velhavende republikker med stærk eksport. Danske varer skal sælges på deres kvalitet. Og et statsoverhoved skal ikke vælges, eller arves, efter evnen til at åbne døre for erhvervslivet.

»En republik er billigere«

Det afhænger Det lover vi ikke.

Et valgt statsoverhoved, statsbesøg og sikkerhed koster også penge. En redelig sammenligning skal vise, hvad der bortfalder, fortsætter og kommer til. Vores krav er gennemsigtighed og demokratisk kontrol med pengene.

Kongehusets økonomi (på vej)

»Der er vigtigere problemer«

Ja De udelukker ikke hinanden.

En republik løser ikke klimakrisen eller sundhedsvæsenets problemer. Den svarer på et afgrænset spørgsmål: Skal landets statsoverhoved udpeges ved arv eller på et demokratisk grundlag?